GARANTIORDNING HOS TEKNIQ

Som medlem af TEKNIQ giver vi vores kunder garanti for det arbejde vi udfører. Hos Bedre Bad - Bedre Energi Gelsted får du altid en betryggende sikkerhed for veludførte og holdbare løsninger.

TEKNIQ garanti vvs

Hvad er TEKNIQ?

TEKNIQ har etableret Dansk VVS Garanti, som er en garantiordning for VVS-installatører. Garantiordningen har til formål at sikre, at man som privat forbruger, der  får medhold i en sag ved Ankenævnet for Tekniske Installationer, altid kan få kendelsen opfyldt, hvis installatøren ikke kan eller vil opfylde kendelsen. Ankenævnets formål er at medvirke til en nem, hurtig og billig løsningn af uoverensstemmelser mellem private kunder og VVS-installatører.

Hvor meget dækker garantiordningen?

Garantiordningen dækker udgifter op til 150.000 kr. inkl. moms.

Hvem kan klage?

Private forbrugere kan klage over VVS-arbejde og leverancer, der ikke er udført til erhvervsmæssige standarder.

Vær opmærksom på at en klage først kan indbringes for Ankenævnet, hvis klagen i forvejen forgæves har været forelagt for VVS-installatøren. Man kan klage over næsten alt, dog ikke VVS-installatørens interne forretningsprincipper som f.eks. time- og materialepriser.