Udvidelse af hal

I dette projekt ønskede bygherre at udvide sin hal til i alt 1000 m2, hvor der i den ene halvdel skulle etableres et serviceværksted, og i den anden skulle der være lager. Derudover skulle der etableres personalefaciliteter med frokoststue, omklædning, bad og toiletter.

Opgaven hos KJV A/S, blev udført af Rishøj A/S som hovedentreprenør, der samlede trådene. Vores arbejde som underleverandør bestod i at udføre en komplet vandinstallation, opvarmning med kaloriferevarme samt levering og montering af sanitet.

Det er vigtigt for et stærkt byggeri og en professionel byggeproces at have gode samarbejdspartnere. En af vores styrker er, at vi kan indgå i et team og løfte en opgave – med et godt samarbejde er ingen opgave for stor eller for lille.